Lynstegte grønne bønner med kokos og chili
INGREDIENSER
4 pers.
300 g grønne bønner
1⁄2 tsk brune sennepsfrø
1 lille løg
3 fed hvidløg
6-8 karryblade
1⁄2 tsk stødt gurkemeje
1 grønne chili
2-3 spsk revet kokos
Kokosolie
Saft af 1⁄2 lime
Sort peber
Salt
SÅDAN GØR DU
Skyl bønnerne grundigt og fjern stilken. Skær dem derefter skråt i tynde skiver, cirka 2 cm lange. Pil og snit løg og hvidløg fint, og skær chilien i tynde ringe. Varm en wok eller pande op med lidt kokosolie og steg sennepsfrøene, indtil de begynder at poppe. Tilsæt løg, hvidløg, karryblade og bønner, og lynsteg dem, mens du rører rundt i panden for at sikre en jævn tilberedning. Tilføj gurkemeje, grøn chili og revet kokos og smag til med salt, peber og lime.
Servér som tilbehør til rice & curry med ris, srilankansk chicken curry, rødbede curry, sød og spicy løgsambol og dhal.